Et spændende år, hvor rigtig mange har deltaget
i "Gi´en hånd" dage og andet vedligehold.
Anløbsbroen ved Gl. Sommerlyst er blevet totalt opdateret - glæd dig til foråret.
Sammenkomster og familiearrangementer har også været en succes. Vi fortsætter med lignende i 2020.
Nedenunder kan du læse og se fotos fra de forskellige arrangementer.
Lørdag den 14. september var en god dag for Sommerlyst
Uden meget aktive medlemmer var Sommerlyst lidt på spanden. Det er deres skyld, at områderne ser rigtig godt ud og er velholdte hele året. Sidst, men ikke mindst, er det også deres skyld, at vi har et meget lavt kontingent.
Til hver en eneste aktivitetsdag møder der rundt regnet en 30 medlemmer op. Lørdag den 14. september 2019 var ingen undtagelse.
Der var mange opgaver der skulle løses. Den største og sværeste opgave var omme ved Gl. Sommerlyst, hvor anløbsbroen skulle total renoveres. Arbejdet vil nok tage en 14 dages tid. Vi har fra møllerne fået ca. 20.000 kr. til dette projekt. Sommerlyst har også smidt mange penge i renoveringen, og det bliver det hele værd. Vi får en væsentligt større platform, hvor flere kan opholde sig når det gælder hygge, fiskeri og badning. Der bliver desuden installeret en badestige, så det bliver nemt at komme op efter en tur i åen. Vi har også i tankerne at der skal været en muret grill på stedet. Glæd dig.
Du kan følge arbejdsdagen på nedenstående fotos og video samt fotos fra Gl. Sommerlyst, hvor et meget stort arbejde har stået på i længere tid.
Jubiii...
TrygFondens regionale råd Midtjylland har efter vores ansøgning
bevilget Sommerlyst 18 oppustelige redningsveste og
18 almindelige redningsveste. Det er stort..!
Ideen med redningsvestene er, at man kan låne veste, hvis man ikke selv har nok af veste ombord til alle gæster (både til voksne og børn), så kan der lånes veste i klubhuset. Redningsvestene er ikke modtaget endnu.
Når skipper bruger vest, så bruger alle ombord vest..!
Lørdag 16. juni
Det blev en kæmpe succes da Madpakkehuset ved Hee Engbro/Spangen blev indviet søndag 16. juni kl. 14.00.
Vejret var godt og ca. 250 glade deltog, og de var enten på cykel, gå ben, bil eller var sejlende dertil.
Vonåens brugere har fået virkelig gode forhold, hvis de ønsker en pausen på Vonåen. Der er rigtig gode toiletforhold, mulighed for at rense fisk, nyde den medbragte madpakke eller grille et par pølser. Bænke og borde hører også til - jo, glæd dig.
Nu skal vi alle bare passe godt på det hele, så vi også har Madpakkehuset mange år ud i fremtiden.
Holmsland Gymnastik- og Ungdomsforening (HGU), Holmsland Jagtforening, Ringkøbing Sportsfiskerforening, Holmsland Sogneforening, Sommerlyst, Asger Krogsgaard står bag projektet og skal drive det sammen de følgende år.
Se også Dagbladet Ringkøbing-Skjerns dækning af arrangementet:
https://dbrs.dk/artikel/se-billederne-indvielse-af-madpakkehuset
Lørdag den 11. maj deltog 38 medlemmer i "Gi´en hånd" dag.
Vi startede kl. 8.00 med kaffe, rundstykker, lun ståhej osv.
Klubhuset fik en forårsrengøring, der sagde Spar 2 til alt. Stikbroer, træværk blev skiftet, huller ved kajanlæg blev klaret, flagstangen blev hvidtet, og meget mere blev klaret.
Der var et par hyggelige pauser, hvor deltagerne fik en god snak med hinanden.
Vi sluttede, som vanligt med grillpølser og hvad der hører til.
Tak til alle der deltog.
Det er jeres skyld, at vi har et flot område og billig kontingent....
Gi´en hånd