På et eller andet tidspunkt får vi samlet hele historien om Sommerlyst her på siden, men det kommer til at tage tid. Ringkjøbing Årbog har flittigt skrevet om Sommerlyst, hvert eneste år....
Ringkøbing Årbog 1961-62
Den 9. marts 1962
Den gamle forening "Sommerlyst" har holdt generalforsamling, og man drøftede vedligeholdelsen af husene i engene, husene trænger til reparation og eftersyn.
Ringkøbing Årbog 1955-56
13. marts 1956.
Ny formand i »Sommerlyst«. Frisørmester Johansen valgt i stedet for herreekviperingshandler P. Holm, der ikke ønskede genvalg.
1956-57 Ringkøbing Årbog
Malermester Hindø fortæller om sin barndom
Jeg husker tydeligt, at frk. Knudsen gav os en tur om i Sommerlyst; vi sejlede i bødker Lyhnes store 2 mastede båd »Tordenskjold«, og vi kunne ikke forstå, hvordan hattemager Bech kunne plukke sukker af træerne deromme, men til sidst opdagede vi, at han havde sukkeret i lommen.
Det første årstid af mine læreår tilbragte jeg gerne afterne omme i åen i min fars sejlbåd. Der var skønt sådan en sommeraften, når vi lagde os ind i rørkanten og medede; ville det ikke bide, sejlede vi om i Sommerlyst, hvor der som regel var chance for nogle løjer.
Ringkøbing Årbog 1965-66
Ringkjøbing og Omegn er skrevet af L. Mylius-Erichsen til "Danmarks Byer og deres Mænd”, udgivet i 1901.
Mylius-Erichsen erindring om Ringkjøbing, hvor der i bogen var et par afsnit om ”Sommerlyst”, som efter hans mening var forlystelsesstedet i Danmark.
" Saa er der Bødker Lyhne og Boghandler Holm. De maa nævnes sammen, fordi de er som ét - af samme Familie, gode, uadskillelige Venner og ogsaa aandeligt i Slægtskab. Her har vi den gamle Rinkøbinggenser i Renkultur. Godt økonomisk situerede, praktiske Hoveder og flittige Hænder som de er, har de begge været fremme i første Række. Men det, som gør dem uforglemmelige, er deres vidunderlige Humør. Man skal have hørt Lyhne i hans Baad „Tordenskjold" fortælle om en eller anden mindre erfaren Navigatørs Grundstødning i den bugtede Aa, have set dette hjærtensgode Ansigt opløst i ét stort eksplosivt Grin og hørt Latteren klukke sig frem for at dømme om hans elskværdige Humør. Og Holm skal man have hørt tale omme i Engen paa hans egen knastørre, snøvlende Maade, naar han med barokt Vid og en paatagen Alvorsmaske, der ganske desorienterer Fremmede, som en myndig „pater familias" snærtede en eller anden Formastelig i det muntre Fostbroder-Selskab, der under Navnet „den faste Stok" i en Menneskealder har gjort „Sommerlyst" til et af de originaleste borgerlige Forlystelsessteder i Danmark."
16 medlemmer ekskluderet
Ringkjøbing Årbog
14. februar 1989
"Sommerlyst har på den nylig afholdte general-forsamling ekskluderet 16 af sine medlemmer. Grunden er, at de ikke benyttede sig af den dem tildelte bådeplads.
Generalforsamlingen forløb roligt med genvalg på de sædvanlige poster.
Længere oppe ad Vonå ligger Gl. Sommerlyst, der er blevet et yndet udflugtsmål for foreningens medlemmer."
Det var en stor begivenhed i byen
Vellykket fest og dele blev optaget på Staalbånd
Ringkøbing Årbog
Juni 1951
Ringkjøbing har i denne Maaned haft et Besøg, som Et Besøg By og Borgere har været glade for, et halvt Hundrede af den københavnske Hjemstavnsforenings Medlemmer har været her i et Par Dage. Ringkjøbing-Foreningen havde arrangeret Turen og Borger-, Handels-, Haandværker- og Turistforeningen samt »Sommerlyst« var de lokale Værter. Gæsterne kom Lørdag den 16. i to Rutebiler og blev modtaget af Borgmester Mar. Pedersen, der bød velkommen »hjem til Ringkjøbing«. Forfatteren Johannes Smith takkede for Modtagelsen og det gode Vejr, der var fremskaffet, idet han bl.a. sagde: Vi venter ikke at finde Ringkjøbing som et Museum for vore Barndomsminder, hver Gang vi kommer her, for vi ved, at den er en sund og levende By. Men vi er glade for, at Udviklingen ikke sker i et saa hysterisk Tempo, at det gaar ud over Grundstemningen. Derefter var der Modtagelse paa Raadhuset, og Fru Borgm. Pedersen fik »som Repræsentant for de Ringkjøbing- Piger, vi var hemmeligt forelskede i som unge« overrakt Blomster.
Om Aftenen var der en vellykket Fest i »Sommerlyst«, og Dele af Festen blev optaget paa Staalbaand til Glæde for de Medlemmer, der ikke kunde være med paa Turen. Der blev holdt mange Taler og sunget mange Sange, hvoriblandt Johannes Smiths smukke Hyldest til Barndomsbyen, der indleder Aarbogen i Aar. - Søndag Formiddag var der Gudstjeneste i Kirken og derefter Kaffe med Kanelkager paa Haandværkerforeningen. Om Eftermiddagen aabnede Amtmand Karberg Haven paa Rindumgaard for Gæsterne, og om aftenen var der festlig Middag paa Søndervig Vesterhavsbad. Ringkjøbing-Borgerne var glade for at se »København´erne« - og det er senere bekræftet af Gæsterne, at Turen hjem til Ringkjøbing var »en festlig og uforglemmelig Oplevelse.«
25 nye bådpladser
Ringkjøbing Årbog
8. april 1987
"Sommerlyst har i det forløbne år fået anlagt 25 nye bådpladser, trods dette er der en venteliste på 33 både. Sagt af formanden, Jens Håkonsen, på generalforsamlingen.
Tillige oplystes, at
149 både har plads.
Foreningens økonomi er i bedste orden med et overskud på 29.000 kr. trods investering i nyt."
Flere bådpladser og tilbagekøb
af "Gamle Sommerlyst"
Ringkjøbing Årbog
Juni 1945
"...og den gamle Forening »Sommerlyst« er vaagnet til nyt Liv og har maattet forlænge Baadebroen i Vonaa, saa der nu er Plads til 84 Baade, og endda mangler der Plads. Ydermere har Foreningen købt Engen, hvor i sin Tid »Sommerlyst« fandtes, og efter Planen vil der meget snart blive rejst de nødvendige Bygninger, saa Ringkjøbingenserne igen kan tage i Engen med Madkurven.
Fest og glæde.....
Ringkjøbing Årbog Festskrift 1935-36:
Sommerlyst er omtalt to steder i årbogen:
"...f. Eks. ved Udflugterne til »Sommerlyst«, hvor man slog sig sammen om Tilvirkningen, blev de selvfølgelig endnu billigere. Den kontante Udgift ved en saadan Engtur kunde beløbe sig til f. Eks.17 Øre pr. Deltager! Naturligvis kom hertil saa den medbragte Aftensmad, men den skulde man JO ogsaa have haft, om man var bleven hjemme".
Et par sider længere omme skrives:
"Nævnes bør ogsaa de smaa Fester i »Sommerlyst«, hvis »faste Stok« bestod af Haandværkerne".
Foreningen blev gældfri - men så brændte bygningen ned....
Ringkjøbing Årbog
Juni 1945
23. marts 1947:
"Foreningen "Sommerlyst« har afbetalt al Gæld, d. v. s. 9000 Kr., Aktiverne udgør nu 20.000 Kr., og der er 600 Medlemmer.
10. juli 1947:
"Pavillonen i »Sommerlyst«, det yndede Udflugtssted ved Vonaaen, er brændt antagelig som Følge af en henkastet Cigaret.
Bygningen er forsikret for 8000 Kr., men Penge er ikke nok, der
maa Materialer til for at opføre en ny Pavillon, og i Sommer vil
der i hvert Fald intet ske m. H. t. Genopbygning."
Nedenstående links til Ringkøbing Lokalhistorisk Arkiv, som har
bragt mange historer om klubben.
Her er en god historie om kvinders rettigheder eller manglende i Sommerlyst:
http://www.ringkoebinglokalarkiv.dk/wp-content/uploads/2018/04/M%C3%A5nedens-historie-marts-2018.pdf
Deltagerne samles kl. 2 paa torvet, hvorfra der med musik i spidsen marscheres ned til broen for at sejle til Sommerlyst, hvor der om eftermiddagen vil blive musiceret af et større musikkorps.
Til denne del af festen kan medlemmerne medtage deres husstand og entréen er ansat til 35 øre for en herre, 25 øre for en dame og 10 øre for et barn, for hvilken betaling der leveres sort kaffe med sukker, brændevin og punsch.
Hjemkomsten fra engen bliver saa betids, at ballet, der som ovenfor nævnt afholdes paa Hotel Ringkøbing, vil kunne begynde hen ved kl. 10. Til ballet maa gifte medlemmer medtage hustru og konfirmerede døtre, medens ugifte medlemmer kun maa medtage én dame og entréen er her 25 øre pro persona. Fremmede kan indføres ved et medlem. Det bemærkes, at der i Sommerlyst vil forefindes et udsalg af øl og sodavand.
Bestyrelsen
Fra Ringkjøbing Aarbog 1966-67
En af Ringkøbings vel nok mest særprægede institutioner, engforeningen Sommerlyst, holdt i går generalforsamling på Hotel Morten P., og bestyrelsen oplyste ved denne lejlighed, at man overvejer at sælge eller nedrive festsalen på Holmsland Enge.
Salget af den store bygning bliver dog sandsynligvis kun en realitet, hvis man samtidigt kan få fredningsmyndighedernes tilladelse til evt. senere igen at opføre en ny og mindre bygning på samme grund. For de gamle Ringkjøbinggensere vil det være trist hvis Sommerlyst helt forsvinder.